Udgiver:
Udgivelsessted:
Kbh.
Udgivelsesdato:
1927-29

Indeholdte værker:

DANMARKSNATIONALLITTERATUR
INDLEDNING
Udvalgt fra Digte 1828
Studentervise
Fadderne synge
Indskrivter paa min Søsters Rokkebrev
Vinterlandskab
Phantasie
Naar kommer Høsten
Hilsen
Flyv Fugl, Flyv
Haandværkssvenden synger
O! var jeg!
Sonet
Hvordan hun er?
Rankens Datter
Amor Jesuita
Jeg elskte Fogdens Datter
Ridder Kalv
Hvile paa Vandringen
Udvalgt fra Digte, gamle og nye 1832
Tonerne
Vise
Brev fra Kiel til Anna Mathea
Sang i Dalen
Sang paa Fjeldet
Matrosen
Elskovsseglet
Udvalgt fra Nogle Digte 1835
En Sommernat
Uskyldige Ønsker
Aftenmøde
Sjelland
Til Træet
Vandring og Opdagelse
Flugten til Amerika
Dandsen i Skoven
Vaabendragerens Eed
Udvalgt fra Sang og Sagn 1840
Længsel
Til Beppina
Min Skat
Mathildes HÆnder
Ravnens Qvide
Vaarsang i Høst
Violinspilleren ved Kilden
Serenade
Romanze
En Ven
Udvalgt fra Haandtegniger 1840
To Elskende
Serenade ved Strandbredden
Udvalgt fra Digtninger 1846
En Situation
Bolero
Uden Haab
Forvandling
Helene
Tre Beilere
Udvalgt fra Håndtegninger 1840
I det Frie
En Fortabt
Fregattens Hjemkomst
Udvalgt fra Lyriske Digte 1849
Til en Digter
Natten
Sommerlyst
En Moder til sin Søn
Hun til Ham
Amor Rex
Efterklang
Kong Wolmer paa Reisen
Udvalgt fra Nye Digte 1851
Udvalgt fra Ny Digtninger 1853
Til Vinter-lærken
En Hytte
Til Storken
Vaaren
Til en Snegl
Et Genre-billede
Den hvide Hind
Dandsen ved Glumsø
Tre om Een
Skatten
Udvalgt fra Sagn og Sagn Andet forøgede oplag 1858
I Hjemmet
Hvile
Skovsang
Skovminder
Sommerfuglen
Udvalgt fra Brogede Blade 1865
Gjengangeren
I Rom 1854
Den Grønne Bog
De to Kilder
Stjernen
Med Wessels Digte
Til Ludvig Bødtcher
Tak for sidst, Til Carl Ploug
Hjemvee
En Beiler
Til En Kilde
I Mai 1861
Mit Hjem
Sangfuglen ved Oehlenschlägers Grav
Det Danske
Henrik Pingel
Sange fra »Genrebilleder«
Juli Maaned
Udvalgt fra En Samling Vers 1872
En Smagssag
Fransk OG Dansk
Polka
Smaa Riim
1836
Udvalgt fra Efterladte Manuskrifter
Den 17de Juli 1837
Livet, Døden
Til Een
Hverken Verden eller Du
Saa Havets Brusen, den vældige Vind
Du veed ei, hvor jeg er
Jeg kjørte i dunkle Skove
O, kunde jeg Dit Knæ dog favne
Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
Ud over Havets Mark, den øde
Ved en Fuglekræmmers levende
Kunde jeg Roser male
Lad os reise, lad os vandre
Bøgen skyder alt sit Blad
Ved Veien paa en Steen jeg sad
Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
O, var Du her i denne By
Dreng! - Du med de brune Lokker
Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
Hvor Mangen søger ei med Qval
Og var Du bleg, som Nattens Stjerne
Hensjunken i mit Hjertes Drøm
O, lad ei svinde
Jeg gad saa gjerne være
Al den Veemod og Smerte
Jeg seer det grant, Du favre Qvinde!
Har Du sovet sødt i Nat?
Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
Der var saa ængsteligt i Haven!
Skal jeg klage? skal jeg sukke?
Mit Bryst var som en tropisk Egn
Her midt blandt Dine Huus-Spioner
Du vilde Hjerte! sov i Fred!
Har Du alt længe sovet?
Fuglen sværmer for Himlen
Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
Der sittrer paa mine Læber
Hvad mener du med dette hulde
Der bygger en venlig Svale
Tak, Elskte! for det Blomsterbrev
Der var saa eensomt og saa stille
Hverken Konge eller Dronning
See til Jupiter, den Skjelm
Paa Gaden over Stenene
Lad dem synge, som de maae!
Hil Dig, min Vandrings Lys!
Løvet synker mat til Jord
Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
Her hjemme i min Stue
Saa fast mit Hjerte banker
En Rosenstok, ustadig
Hvor jeg af Længsel bæver
Sov sødeligt i Dødens Skrin
Jovist er Du fortryllende
Naar Natten kaster sine Skygger
Det er jo, som jeg tidt har sagt:
Paa Landet skal Du leve
Jeg kom til Skovens Bolig
Jeg taug nu saalænge stille -
Mig ingen Tid skal have bragt
I Sommer, da vi havde det yndige Veir
De see paa Dig med Øjne milde
Svæv hid med al Din Pragt og Pryd
Skulde der komme den Tid
Over By, fra Taarnets Kroner
Jo tiere jeg Dig seer - ak!
Jeg mine Qvaler alle
See, staaer ei der det unge Aar
Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund
Jeg elsker Dig! - og aldrig rolig
Min Tanke som en Svale let
Naar Bølgen langsomt vugger
I Skovens Høisale Falken graa
O, hvergang min Tanke til Dig gaaer
Der var Roser i Dale
Jeg holder fast ved Dig, saa længe
Du lader Ingen vide
Naar Dagen er bortgangen
De gamle Sagn fortælle
Mig Himlen var saa vild og graa
Det er nu engang i sin Orden
Natten var mild og kjær
Du er som Brød, det grove - fine
Du er deilig! O, det nytter Dig ikke
Hvor Skoven mest var øde
Jeg hader dem, de lange Dage
Han glemmer Dig ei!
Her paa Deilighedens bløde
Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
Læg Vedbendranken om min Hat
I Din Haand, i den høire
Jeg seer Dig hisset tydeligt
Saae Du ei tidt en Svale
Ret aldrig kan jeg glemme
Jeg takker Dig for hver en Stund
En lille Steen Du her modtage
Den første gang, jeg Hende så
Jeg kan ikke rigtig finde
Vil Du t roe mig, naar jeg siger
Jeg takker min Hustrue for hvert et Blik
Jeg holder af Dig - Dig alene
Jeg takker Gud, at han mig gav
BEMÆRKNINGER.
BLANDEDE DIGTE.
TIL EEN.
TEKSTRETTELSER